Okay, så forleden indrømmede jeg, at jeg er en kæmpe Hunger Games fan (jaja, billetten til 2’eren er selvfølgelig købt), men der er flere film-serier, som jeg er fuldstændig forelsket i. Måske er de lidt nørdede – so I’ve been told? Men helt ærligt, Harry Potter serien er jo for vild!

Jeg var 7 år da den første bog ugdkom, og 11 år da den første bog blev filmatiseret. Min mor læste de første par bøger højt for mig, og efter der tog jeg selv over og har siden hen læst serien igennem (skræmmende) mange gange. Det er en serie, jeg gang på gang tager hul på, når lysten melder sig. Filmene passede ligeledes med min opvækst. Jeg kan huske, at jeg syntes at første film var lidt uhyggelig (og jeg var ikke glad for uhyggelige film dengang!), men ellers rigtig god. 2’eren var F****** uhyggelig, og det var lige før jeg ikke turde se flere film. Men heldigvis voksede farlige film på mig, og jeg forelskede mig efterhånden mere og mere i filmene (og både Harry og Ron). Det blev så slemt, at jeg efter at have set en film for første gang (fra omkring nr. 4) blev helt trist til mode, fordi jeg så vidste, at der var ca. et år til den næste udkom.

Men nu er de så allesammen udkommet, og jeg er en af de få, der (trods meget mærkelig og hysterisk morsom filmatisering) var virkelig glad for afslutningen. For jeg kan godt lide at det er slut, og jeg kan leve i min lille bobbel i glad tro om at Voldemort aldrig kommer tilbage, og Harry og vennerne har reddet dem alle – for altid! Også selvom Harry Potter burde blive afstraffet en smule for at give sine børn SÅ klichéramte navne. Men det er, hvad det er.

Persongallariet er undervejs kæmpestort, og nogen har vundet større gunst i mit hjerte end andre. Ron Weasley vandt lynhurtigt en plads, da han reddede Harry fra den onde onkel og tante i starten af anden film, og pladsen voksede sig kun større gennem filmene. En ægte antihelt, der efterhånden bliver en sand helt. Af de mindre roller er jeg helt vild med Professor Horace Slughorn i 6’eren. Hans skøre væsen vandt liige ind i mit hjerte – på den der medlidenhedsagtige måde. Og på en rigtig forkert måde har jeg altid været vild med Draco Malfoy – ondskaben selv, med et tvist af gennemskærende usikkerhed. Og hans undersåtter er jo også fantastiske (men hvad sker der for, at Crabbe er udskiftet med en anden i den sidste film? What’s up with that?)

Jeg kan stadig se alle filmene og sidste år holdt jeg (bare rolig sammen med nogle veninder) et to-dags marathon, hvor vi så alle filmene. Det var awesome, og skal helt sikkert gentages på et tidspunkt!

Endnu en guilty pleasure; Ryan Gosling, men honestly! Den kan ingen kvinde med øjne i hovedet sige noget til. Hot damn, en dejlig mand. Og han har fødselsdag i dag, så et stort tillykke med de 33 år lyder herfra (tænker umiddelbart at vejret er bedre i LA, for ellers har han da ikke været særlig sød).

Fun fact: Backstreet Boys ville have ham som de 6. medlem, men han afslog. Ingen dårlige ord om baggade drengene, men jeg tror Gosling valgte rigtig dér.

Okay, jeg ved godt det muligvis ikke er de sejeste film at være vild med. Men come on! Vi elsker jo alle vores guilty pleasures, og så er der jo ikke nogen grund til at skjule det. Eller, jeg kommer i hvert right out there, og siger, at jeg glæder mig enormt meget til den næste Hunger Games film kommer ud – jeg håber, der er andre derude 🙂

“Hunger Games: Catching Fire” er som sagt fortsættelsen af “Hunger Games” og Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) og Peeta Mellark (Josh Hutcherson) er netop vendt hjem fra det 74. Hunger Games som sejrsherrer, og skal afsted på en sejrsrunde i alle distrikter. Her mærkes det hvorledes de to unge har inspireret folket og at et stort oprør ulmer i overfladen. Derfor indkalder ondskaben selv (Præsidentn Mr. Snow) til et alternativt 75. jubilæum Hunger Games, hvor gamle sejrsherrer indkaldes. Dvs. hver en deltager har vundet Hunger Games, hvilket betyder at de har dræbt før og er klar til at gøre det igen. Banen, hvorpå det foregår, er lavet endnu mere hård og farerne endnu farligere. Hadet til de to unge forelskede er altoverskyggende, og deres udrydelse er livsnødvendigt set fra Snows side, hvilket betyder at Katniss endnu en gang er den afgørende brik i et livsfarligt spil.

Filmen har Danmarks premiere d. 20. november, og den dag kan ikke komme hurtigt nok ifølge mig. Er der andre, der glæder sig?

Se nogle af de store øjeblikke fra filmen her (obs på at hvis man ikke har læst bogen, så kan noget af det være spoilers) og nyd den fantastiske trailer.

Follow me on Bloglovin