Jonah Hills evolution

Skærmbillede 2013-11-20 kl. 11.03.08

Tågehovederne Jonah Hill og Michael Cera som hovedroller i “Superbad”

Jeg æ-æ-ælsker “Superbad” fra 2007, og må blankt indrømme, at jeg så Jonah Hill som en one-trick-pony. Jovist er han helt sublim i rollen som en sex-søgende, snævert begavet  teenager, men det troede jer, var alt hvad han havde. Det har han dog de seneste år modbevist.

Først tog han et lille skridt i den rigtige retning i filmen “Get Him to the Greek” sammen med Russel Brand. Selvfølgelig af det meste af filmen ganske useriøs, og Hill spiller beruset i mange scener. Men alligevel spiller han de seriøse dele af filmen godt, og han er meget vigtigt element i en ellers helt sindssyg (sjov) film.

Dejligt sammenspil med Elizabeth Moss

Dejligt sammenspil med Elizabeth Moss i “Get Him to the Greek”

Så kom filmen, der for alvor ændrede min holdning til Mr. Hill (fancy talk, i know): “Moneyball”. Her spiller han sammen med den labre Brad Pitt, og trods mine frygter, faldt han ikke igennem. Nej, han spillede rollen som ung, banebrydende nørd SÅ godt, at han blev nomineret til en oscar. Fuldt fortjent.

Søde Peter Brand i Moneyball

Søde Jonah Hill som Peter Brand i “Moneyball”

Derefter spillede han overfor Channing Tatum i “21 Jump Street”, hvor han efter min mening spillede Tatum helt ud af arenaen. Måske fordi genren igen var komedie, men under alle omstændigheder bidrog Jonah med det bedste skuespil af alle i den film.

Og snart bryder han igennem igen. Til januar kommer filmen “The Wolf of Wall Street” ud, hvor Hill  bla. spiller ved siden af Leonardo Dicaprio og Matthew McConaughey. Filmen er baseret på en sand historie, der handler om en forretningsmands rejse fra børsmægler til indblanding med mafiaen. Traileren (se den her) ser helt vanvittig ud, og jeg glæder mig helt enormt, til at blive revet med at flotte billeder og luksuriøs livsstil. Forhåbentligt skuffer Jonah Hill heller ikke i denne film og arbejder videre på at blive en flere-dimensionel skuespiller, så han på et tidspunkt spiller hovedrollen og ikke kun den fantastiske birolle.

Skærmbillede 2013-11-20 kl. 11.18.07

Jonah Hill og Leonardo Dicaprio i “The Wolf of Wall Street”

 

Uhh, det glæder jeg mig til; December

Hobitten: Dragen Smaugs ødemark| Som en ægte “Ringenes Herre”-fan var jeg også en stor fan af “Hobitten”, der udkom sidste år. Jeg glæder mig derfor ligeledes til fortsættelsen, hvor de rejsende (Bilbo, Gandalf og de 13 dværge) møder adskillelige udfordringer, ikke mindst (som titlen angiver) den grusomme drage Smaug. Denne vil sætte, ikke blot deres mod, men også deres venskab på prøve. Filmen er instrueret af Peter Jackson, og jeg glæææder mig til at se filmens special effects og om 3D-effekten spiller. Og til at se den søde Orlando Bloom som Legolas igen.

Premiere: d. 11/12/13 (What, syg dato?!)

Den hundredårigeJeg læste bogen bag filmen sidste år, og var fuldstændig vild med den. Den minder en smule om “Forrest Gump”, idet hovedpersonen Allan Karlsson gennem sit liv har oplevet de mest utrolige ting, og mødt de største mennesker af århundredet. Filmen starter med at Karlsson stikker af fra plejehjemmet på sin 100-års fødselsdag, og herefter følger man de eventyr, der udfolder sig foran ham, samtidig med at man bliver taget med tilbage til hans fortid i små flsah-back-historier. En feel-good-komedie, og bedømt ud fra traileren, med en dejlig tør humor.

Premiere: d. 25/12/13

The Secret Life of Walter Mitty| Ben Stiller instruerer og spiller titelrollen (Walter Mitty) i den fantasifulde og dagdrømmende film. Den handler om at komme ud af drømmeverdenen og udleve de drømme. Han spiller overfor den evigt charmerende og hysterisk morsomme Kristin Wiig (Cheryl Melhoff), og forhåbentligt er kemien imellem dem god. En ægte romantisk komedie, men med et twist af fantastisk natur og vilde eksplosioner, som jeg håber på vil bringe filmen en ekstra kant, og skille den ud fra resten. Jeg tror i hvert fald på, at jeg bliver fan.

Premiere: d. 25/12/13

CPH:DOX kom, så og sejrede!

Som jeg indrømmede tidligere, har jeg aldrig været til CPH:DOX før og jeg har derfor i år prøvet at få tid til at se en masse gode dokumentarer. Og det gjorde jeg! Jeg har i den sidste uge været i biografen 3 gange, alle tre gange var det dox, og det har været 3 meget forskellige oplevelser.

Skærmbillede 2013-11-16 kl. 11.37.32

Belleville Baby| En smuk og simpel film, hvor man bliver inddraget i en gammel kærlighedshistorie. Denne fortælles af hovedrollen og filmskaberen, Mia Engberg, i et opkald fra den tabte kæreste. Han har været i fængsel i mange år, og vil høre hvordan Mia husker det, og at det ikke bare var en fantasi. Telefonsamtalen spiller over hverdagsbilleder fra hhv. fortiden og nutiden i Mias liv. På denne simple måde føres man gennem en rebelsk ungdom, og en brændende kærlighed mellem to unge, præget af fest, stoffer og kriminalitet. De simple billeder og den rå telefonsamtale går op i en smuk symfoni. Jeg var dybt rørt af filmen, og vil klart anbefale andre at se den. Specielt da Mia fortæller om sine egne projekter på filmskolen, og farmorens historie trækkes med ind over. Meget fint aspekt, men det vil jeg lade jer selv opleve.

Skærmbillede 2013-11-16 kl. 11.27.44

We Steal Secrets: The Story of Wikileaks| En stor produktion, Universal Studios producerer blandt andet, og en rigtig flot dokumentar. Filmen omhandler historien om Julian Assange, Wikileaks og disses konsekvenser. Den er kronologisk bygget op og bliver fortalt af alle forskellige parter, dels for- og modstandmænd. Derfor sidder man i sidste ende med en følelse af, at det er den rigtige historie man bliver fortalt, og at man er blevet klogere på sandheden. Derudover er den super flot produceret og special-effects’ne er super smukke, for en nørdet type som mig selv. Jeg var meget revet med af fortællingen, og vil klart anbefale andre, der gerne vil vide mere om historien, at se filmen. Det vil i ikke fortryde. Som en sidebemærkning, til dem der ikke har set det, er der også i øjeblikket en spillefilm på gaden (The Fifth Estate”), der skildrer Assanges liv. Jeg har ikke set spillefilmen, men så Filmselskabet i sidste uge, og der anbefaledes dokumentaren klart over spillefilmen.

Skærmbillede 2013-11-16 kl. 11.36.11

Fuck For Forest| I går aftes var jeg inde og se den mest interessante film, jeg længe har set! Fuck For Forest (FFF) er en velgørenhedsorganisation, bestående af meget spændende og anderledes mennesker, hvilket flere gange virkede helt komisk på mig. Dette skal ikke forstås, som at jeg føler mig bedre end dem, men tankegangen hos denne her gruppe er så anderledes end min egen, og det resulterede i, at jeg fandt dokumentaren hysterisk morsom sommetider. Filmisk var den lidt rodet bygget op, og det var svært at holde styr på hvem, der er hvem. Den var lidt lang i midten, hvor den kørte lidt i ring i nøgenhed, musik og elskov. Dog var både start og slut gode (og sjove). Slutningen er lidt antiklimatisk, hvilket var endnu et sjovt element, men endnu engang blev jeg i tvivl om dette var meningen. Så enten har jeg FULDSTÆNDIG misforstået filmen, ellers så er det okay og grine. Hvis det sidste er tilfældet, så synes jeg egentlig, at den er værd at se, om ikke andet, så for at opleve en sjov og anderledes film, der ikke lægger fingrene imellem og som skubber grænserne.

Derudover har jeg noteret mig, et par film mere, der skrives på min to-see-list. Heriblandt ligger “Generation Iron” og “No Fire Zone”. Har I set nogle gode Dox, som I kan anbefale?

Hunger Games: Catching Fire

Skærmbillede 2013-11-11 kl. 13.45.55

Okay, jeg ved godt det muligvis ikke er de sejeste film at være vild med. Men come on! Vi elsker jo alle vores guilty pleasures, og så er der jo ikke nogen grund til at skjule det. Eller, jeg kommer i hvert right out there, og siger, at jeg glæder mig enormt meget til den næste Hunger Games film kommer ud – jeg håber, der er andre derude 🙂

“Hunger Games: Catching Fire” er som sagt fortsættelsen af “Hunger Games” og Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) og Peeta Mellark (Josh Hutcherson) er netop vendt hjem fra det 74. Hunger Games som sejrsherrer, og skal afsted på en sejrsrunde i alle distrikter. Her mærkes det hvorledes de to unge har inspireret folket og at et stort oprør ulmer i overfladen. Derfor indkalder ondskaben selv (Præsidentn Mr. Snow) til et alternativt 75. jubilæum Hunger Games, hvor gamle sejrsherrer indkaldes. Dvs. hver en deltager har vundet Hunger Games, hvilket betyder at de har dræbt før og er klar til at gøre det igen. Banen, hvorpå det foregår, er lavet endnu mere hård og farerne endnu farligere. Hadet til de to unge forelskede er altoverskyggende, og deres udrydelse er livsnødvendigt set fra Snows side, hvilket betyder at Katniss endnu en gang er den afgørende brik i et livsfarligt spil.

Skærmbillede 2013-11-11 kl. 13.35.23

Filmen har Danmarks premiere d. 20. november, og den dag kan ikke komme hurtigt nok ifølge mig. Er der andre, der glæder sig?

Se nogle af de store øjeblikke fra filmen her (obs på at hvis man ikke har læst bogen, så kan noget af det være spoilers) og nyd den fantastiske trailer.

 

Follow me on Bloglovin

Nils Malmros’ virkelighed

Nils Malmros

Forleden, da jeg var hjemme på weekend hos mine forældre, læste jeg i Politiken en meget rørende artikel, omhandlende baggrunden Nils Malmros’ kommende film “Sorg og Glæde”. Filmen er nemlig baseret på den tragiske hændelse, der skete en februarsdag i Malmros’ eget liv. Da hans kone, Signe, i en psykose har dræbt deres 9 måneder gamle datter, Maria. Smerten er ubærlig, men Nils kæmper for at beskytte Signe mod et uforstående retssystem. Dette fordi Nils føler skyld for den situation, som Signe er havnet i.

Signe, nu 63 år gammel, har opfordret Nils til at lave filmen, som hun mener, viser at han er blevet voksen, eftersom mange af hans film har centreret sig omkring folkeskole- og gymnasietid. Hun havde kun ét krav til filmen, og det var at Helle Fagralid skulle portrættere hende, hvilket Malmros’ i Politiken udtrykker fuld tilfredshed med. Jacob Cedergren portrætterer Nils og gør det eftersigende i topklasse. Desuden findes Nicolas Bro, Søren Pilmark, Ida Dwinger, ofl. på rollelisten. Alt i alt en forfærdeligt sørgelig film, som jeg glæder mig enormt til at se!

Som en lille indskydelse kan man pt vinde billetter til den givne film ovre hos “Girls on filmm”. Det kan jeg desværre ikke tilbyde, men har selv været ovre forbi og håber at vinde et par billetter.