I’d like to thank my parents…

Wow! Så blev tæppet trukket væk under mig, alle sanser blev sat på prøvelse og jeg har tilbage-tænkt alle de dårlige tanker jeg havde om “Gravity”. Jeg tror aldrig, jeg har været så galt på den ift. en film før! Jeg så nemlig i går aftes en film, der fik hver en fiber i min krop til at sitre – bogstaveligt talt. Tak til mor og far for at invitere. Alt spillede. 3D-effekterne (som jeg ellers har et meget, meget dårligt forhold til), musikken (alt fra store arrangementer, til helt stille strygere og til countrymusik) og skuespilspræstationerne var i top. Kontrasten mellem det bomstille ydre rum og de hæsblæsende actionsscener er utrolig, samtidig med at fortællingen som Sandra Bullocks karakters (Dr. Ryan Stone) river en med på det følelsesmæssige plan. Arhmen altså!

Jeg havde lyst til at finde fejl ved filmen (for ærligt talt, at give højeste karakter til den første film, jeg anmelder, virker bare jævnt ukritisk), og én eller to gange var filmen liiidt kliché, men det er simpelthen ikke nok til at trække så smuk en film ned. Og med det kalder jeg en spade for en spade, og et mesterværk for et mesterværk, og giver “Gravity” 6 gyldne popcorn. Se den, se den, se den!

Gravity (af Alfonso Cuarón, 2013) får